• Realdanias administrerende direktør stopper til næste år

    来源: BDK Finans / 03 10月 2024 11:51:37   America/New_York

    I 12 år har Jesper Nygård været øverste chef for den filantropiske forening Realdania, men snart er det slut. Det fortæller Realdania i en pressemeddelelse. Aftalen med bestyrelsesformand Lars Krarup er, at han bliver på posten, til en afløser er fundet og er tiltrådt. Det forventes at ske en gang til næste år. - En filantropisk forening som os har nogle helt særlige muligheder for at bidrage til positive forandringer i samfundet, og jeg er stolt over de mange projekter og indsatser, vi har kunnet støtte i de år, jeg har været med. - Det er et rigtigt valg, men har naturligvis ikke været et nemt valg, siger 62-årige Jesper Nygård om sin tid i foreningen. Han blev valgt ind i det daværende bank- og realkreditselskab Realdanmarks repræsentantskab i 1989. Da Realdanmarks aktiviteter blev solgt til Danske Bank, blev selskabet omdannet til en erhvervsdrivende forening med en formue på omkring 20 milliarder kroner. Her sad Jesper Nygård i bestyrelsen indtil 2013 - heraf fire år som formand - inden han blev administrerende direktør. Og selv om han altså fratræder som administrerende direktør, vil han fortsat påtage sig opgaver for Realdania. Det gælder blandt andet nogle af de internationale aktiviteter og foreningen 25 års jubilæum næste år. Realdania har 185.000 medlemmer og arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Foreningen har i sin levetid støttet mere end 5000 projekter med over 23 milliarder kroner. Regnskabet for 2023 viste et overskud på 796 millioner kroner og en egenkapital på 26,5 milliarder kroner. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem af foreningen, der også står bag videnscentret Bolius. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/realdanias-administrerende-direktoer-stopper-til-naeste-aar
分享